Wiikgård farm

105 meter klassisk gårdbyggeri i stål

Landbrugsbygninger er også æstetik, selv når de antager dimensioner som store fabrikshaller. Wiikgård ville således ikke kunne placeres et hvilket som helst sted på kloden. De lange, røde bygninger med sorte sadeltage og gavlpynt passer perfekt til Norges granskove,  klipper og fjelde.

Den største bygning blev oprindelig opført i 2006 som kyllingefarm. I 2012 var produktionen blevet lagt om til kalkuner, og de større fjerkræ krævede naturligt nok mere plads. Resolut bestilte gårdejer Amund Kolberg en udvidelse, der endte med at fordoble længden på bygningen til 105 meter. Bredden er nu som før 22 meter.

Herinde går der nu 12.800 kalkuner rundt. Amund Kolberg glæder sig over sit nybyggeri, som han i høj grad har været med til at definere i samarbejde med arkitekten Øyvind Nordberg.

”Jeg er vældigt optaget af udseendet på de bygninger, der udgør min gård. De ældste er af træ, men til de senere har vi valgt en stålbeklædning på træskelet. Set på afstand ser det ud som træ. Det er betryggende at vide, at leverandøren Tata Steel yder en op til 40-årig garanti på produktets udseende, ” siger Amund Kolberg.

Confidex garantien var et vigtigt argument for at vælge eller rettere genvælge Tata Steel som facade- og tagleverandør.

”Da vi først fik talt os til rette om prisen, var der ingen tvivl. Produktet kendte jeg, idet beklædningen til den oprindelige halvdel også er fra Tata Steel. Jeg har tilmed en lille lagerbygning, beregnet til foder, som er beklædt med Tata stål i en ældre udgave uden Colorcoat HPS200 Ultra® coating. Den har jeg stående som reference, så nu får vi se, hvilken bygning, der ældes smukkest!,” siger Amund Kolberg.

Også farvepaletten hos Tata Steel spillede en rolle for valget af facademateriale. Arkitekten lod bygherren bestemme og bistod med deltaljerne.

”Det er jo en klassisk norsk landbrugsbygning med gavlpynt og hvide sprossevinduer, men alligevel med et moderne twist. Facadefarven er den, vi i Norge kalder låverød, som er en lidt nyere nuance i forhold til almuerød. Tagfarven er efter bygherrens ønske blevet sort og ikke traditionel rødbrun,” fortæller Øyvind Nordberg.

Wiikgård ligger tæt på grænsebyen Svinesund og motorvej E6 i det sydøstligste Norge.  Amund Kolberg håber, at trafikanter vil stoppe op for at beundre gårdens deltaljer:

”I gavlen er fire store udsugningsventilatorer skjult af hætter i facadeplade. Æstetisk er de med til at bryde den store vægflade op. Nederst på facadepladerne har vi monteret et specialfremstillet galvaniseret beslag i perforeret stål. Det hindrer skadedyr i at trænge ind og muntre sig med isoleringen.”

 

Wiikgård, Skjeberg, Norge

Bygherre: Amund Kolberg

Arkitekt: Øyvind Nordberg

Facadebeklædning: SPV30, 0,6 mm, fra Tata Steel

Tagbeklædning: SPT20, 0,5 mm, fra Tata Steel

Byggefirma, montage: Snekkerlag Øyvind Vatvedt





Danish Vi har automatisk detekteret dine sprogindstillinger